Balkan!
Dato
Lørdag den 28 september til lørdag den 5 oktober
Distance
150 - 250 km.
Overnatning
Hotel og campinghytter
Startby
Split, Kroatien
Slutby
Tirana, Albanien
Ud og hjemrejse
Direkte fly til Split fra København:
SAS afgang 28/09 09:00 - 11:15
SAS afgang fra Aalborg 06:35 og Aarhus 06:30 til CPH
Direkte fly fra Tirana til København:
Norwegian Hjemrejse 05/10 14:05 - 16:45
Pension
7 x aftensmad 7 x morgenmad
Frokost
Restaurant/Bistro eller Madpakke for egen regning
Niveau
1. Discovery, 2. Adventure, 3. Explorer og 4. Rally.
Læs mere her!
Guide
Peter kører som guide på et hold hver dag.
Kør selv
Vi inddeler jer i små hold. I navigerer selv ruten efter det udleverede spor.
Supportbil
Vi har en kassevogn med værktøj. Den kører fra hotel til hotel med al bagage.
Beskrivelse
Kom med på eventyr i Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Kosovo og Albanien den 28/9 - 5/10 2024.
Vi kører igennem Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Kosovo og Albanien!
Balkanhalvøen er kendt for sin skønhed, og vi vil komme gennem øde landområder, små skønne landsbyer og bjerge der med deres skønhed, vil efterlade dig tavs og glad.
Se filmen The Ultimate Balkan Roadtrip Den varer under 5 min, men giver en fantastisk fornemmelse for landskabet vi skal rundt i.
Hvis du har bedre tid, så se Nomad Swedens tur rundt i det samme terræn. Det er også en dejlig fortælling at dykke ned i - Se filmen her!
Ruterne
Vi planlægger at køre ca. 200 km. om dagen. Nogle af sporene er ret tidskrævende, og der er dage hvor vi vælger at tage et stykke asfalt for at komme til en overnatningsmulighed.
Landene er meget bjergrige, og når du er væk fra de store byer, er tiden skruet langt tilbage.
På alle måder, en flot tur!
Vi krydser 5 grænser, så du skal have dit pas, registreringsattest og "det grønne bevis" på dig, hver dag.
Dagsprogram
Lørdag 28. september.
Afgang med SAS fra København 09:00
Ankomst Split kl. 11.15
Vi står klar med motorcyklerne tæt på lufthavnen. Hvis der er brug for en taxa, sørger vi for det.
Let frokost ved bilen inden omklædning og eftermiddagstur
16:00 - 19:00 Indkvartering. Vi bor i Sinj i Bosnien Herzegovina.
19:30 Aftensmad
20:30 Velkomst og Briefing
21:00 Hygge i baren
Søndag 29. september
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. Vi overnatter i Mostar i Bosnien Herzegovina.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Mandag 30. september
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. 188 km. Vi overnatter på et raftingcenter i bjergene i Bosnien Herzegovina.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Tirsdag 1. oktober
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. 210 km. Vi kører ind i Montenegro. Husk pas, registreringsattest og grønt bevis.
Vi overnatter i Pogorica, Montenegro
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Onsdag 2. oktober
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. 266 km. Mulighed for at springe en sløjfe over. Vi kører ind i Albaninen og overnatter i Lezhë
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Torsdag 3. oktober
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. 200 km. Vi kører til Nordmakedonien. Vi overnatter ved søen Lake Ohrid
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Fredag 4 oktober
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. 210 km. VI kører til Tirana i Albaninen
18:00 traileren pakkes
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Lørdag 5. oktober
08:00 Morgenmad
11:00 Transfer til Tirana lufthavn
14:05 Afgang med Norwegian
16:45 Ankomst København
Niveau
Turen er åben for alle niveauer. Hvis du er helt nybegynder, så anbefaler vi, at du tager med på en af vores sverigesture først - Læs mere om vores Sverigestur her!
Læs om vores niveau inddeling her.
Hvad er inkluderet i pakken?
Prisen inkluderer:
- 7 x overnatning på hotel/campinghytte.
- 7 x Morgenmad og 7 x aftensmad.
- Transfer der passer med beskrevne SAS/Norwegian afgange.
- GPX-filer, udarbejdet af Rally Support til de ruter vi skal køre.
- Servicevogn med værktøj, og opsamling af din motorcykel ved nedbrud
(Læs vores forbehold). - Fragt af motorcykel frem og tilbage fra DK.
Prisen inkluderer ikke:
- Flybillet, og andre omkostninger forbundet med egen transport.
- Drikkevarer. Der kan købes øl og sodavand til 10 kr. pr. stk. i traileren og fadøl i baren for egen regning.
- Frokost.
- Benzin til eget forbrug.
- Evt. eneværelse.
Transport
Vi transporterer din motorcykel frem og tilbage. Vi har opsamling i 2800 Lyngby, 8660 Skanderborg og langs motorvejen over Fyn og ned ad E45 mod Tyskland.
Rallysupport er godkendt vognmand, og transporterer cykler og bagage under internationale fragtregler.
Praktisk Info
Overnatning:
Vi bor på 3 stjernede hoteller. Vi kører i ret øde områder, hvor der kan være langt mellem de større byer, så udvalget af hoteller er ikke så stort. Overnatningsstederne lever op til en acceptabel standard - men forvent ikke en spaoplevelse. Vores overnatningssteder kan til tider afspejle de øde steder vi kører. Det er en del af en sand adventure-tour.
Mad:
Vi spiser både på restauranter og fra bilen.
Ved nedbrud:
Vi har en kassevogn med al gængs værktøj med. Hvis du ikke kan køre mere, så får vi samlet dig op, og om muligt, fragtet din cykel med dig tilbage til hotellet. Det er en alm. kassevogn uden 4x4 så den kan ikke køre samme sted som motorcyklerne kører. Ved nedbrud hjælpes vi ad i gruppen, men i sidste ende er det for egen regning og ansvar at få cyklen ud af sporet.
Fragt af bagage:
Du kan få fragtet din bagage i bilen, men begræns det til 20 kg.
GPX-filer:
Vi sender dig GPX-filer med ruter ca. en uges tid før afgang.
Niveauer:
Alle niveauer og alle mærker er velkomne. Har du ikke kørt på grus før, anbefaler vi, at du tager med på en af vores ture til Sverige eller Polen.
Guide:
Peter kører med alle dage. afhængigt af sammensætningen af deltagere kører jeg med på forskellige hold. Til at starte med kører jeg med de mindst erfarne.
Holdinddeling:
Vi inddeler jer i grupper, der passer nogenlunde sammen. Der er som udgangspunkt ikke en guide, der kører forrest. I skal selv i gruppen navigere den udleverede rute. En tlf. med et navigations-program på styret er fint til at køre efter.
Fik du ikke svar her?
Så ring til Peter på +45 5194 5177. Alle dage mellem kl. 08 og 20.
Information
You missed out!