Dakareventyr
Marokko, Mauritanien og Senegal!
Dato
14. marts til 26 marts
Distance
250 - 500 km. pr. dag
Overnatning
Hoteller, Kasbahs.
Startby
Marrakesh, Marokko
Slutby
Dakar, Senegal
Ud og hjemrejse
Direkte fly til Marrakesh fra københavn.
Norwegian afgang lørdag. 14. marts 07:00
Fly til København eller Jylland fra Senegal
Hjemrejse. Der er flere forskellige muligheder.
Pension
11 x aftensmad 11 x morgenmad
Frokost
Restaurant/gadekøkken/madpakke for egen regning
Niveau
1 Road med lidt grus. 2. Adventure - 3, Rally.
Guider
Peter Holst Jacobsen og Lars Sørensen.
Supportbil
Vi har en 4x4 kassevogn, der kører fra hotel til hotel med al bagage.
Lejecykel
Det er muligt at leje en Yamaha Teneré Pris 7000 kr. Se mere her
Har du drømt om at køre til Dakar? Så er her muligheden!
Fra Marrakesh til Dakar: Vælg mellem ren asfalt, en kombination af offroad og asfalt, eller maksimal offroad gennem Marokkos landskaber, Mauritaniens øde ørkener og Senegals frodige natur. Én tur, tre ruter – en for gademaskiner, en for adventurebikes til alle niveauer og en for de små, lette rallycykler.
Tag med os på et eksklusivt motorcykeleventyr til Dakar gennem Marokko, Mauritanien og Senegal. Vi har tidligere kørt rallyet "The real way to Dakar" to gange og har været på adskillige ture i Marokko, og i 2025 havde vi 13 m/k med på turen, hvilket betyder, at vi kender ruterne og områderne indgående.
På denne tur følger vi nogle af de legendariske Dakar-ruter omkring Zargora, krydser Lake Iriqui, cruiser ned langs kysten i Vestsahara og rejser fra nord til syd gennem Mauritanien, hvor hovedstaden Nouakchott og Nouadihboue byder på en autentisk afrikansk stemning.
Vi bor på stranden ved Atlanterhavet og oplever Senegals frodige landskaber fyldt med farverige scener og liv.
- Rally ruten er for maskiner under 150 kg. og øvede deltagere.
- Adventure ruten er for maskiner under 200 kg. Yamaha Teneré eller lign. og for øvede deltagere. De store 1200 Gs eller lign. er for tunge i sandet.
- Road med lidt krydderi, er for alle maskiner og niveauer.
Du kan altid køre med på "road" hvis dit niveau ikke rækker til flere udfordringer en af dagene, og det er altid muligt at skifte mellem de forskellige hold undervejs.
Er du i tvivl om dit niveau, så ring til Peter alle mellem 08 og 20. tlf.. 51945177








































Ruterne
Ruterne varierer mellem 250 og 500 kilometer om dagen, og samlet skal vi køre cirka 3.200 kilometer. Du kan forvente lange dage i sadlen, uanset om du vælger Road, Adventure eller Rallyruten. Turen til Dakar er lang, men den er alle kilometer værd, med episke strækninger og uforglemmelige eventyr undervejs.
Hvis du vælger Adventure eller Rally holdet, bør du være i rimelig fysisk form og have erfaring med offroad- eller gruskørsel, samt være klar til at tage tingene, som de kommer. På Adventure vil der være sandpassager, hvor vi hjælper hinanden igennem, men vi skal ikke krydse endeløse sanddyner. På Rally holdet vil der være bjergpas, sand og tekniske sektioner - men vi hjælpes ad og får alle igennem.
Vi kører langs stranden med udsigt til de Kanariske Øer og cruiser gennem Vestsaharas øde ørkenlandskaber langs kysten.
Denne tur byder på lidt af det hele. Uanset hvilken rute du vælger, er der altid mulighed for at springe offroad-sektionerne over og køre asfalt sammen med følgebilen, hvis du foretrækker det.
Peter deltager selv i både servicevogn og på en Yamaha Tenere 700, og Lars Sørensen vil være med på en KTM EXC 450.
Har du spørgsmål kan du altid ringe til mig på +45 5194 5177 alle dage, kl. 08 til 20 - Peter.
Dagsprogram
Lørdag 14. marts
Afgang fra København til Marrakesh. Vi lander 11.35
transfer til Kasbah hvor vi pakker motorcyklerne og bilen.
15:00 Afgang. Vi kører op i Atlasbjergene, hvor vi overnatter
Dages ruter:
200 km. asfalt
230 km. bla. offroad og asfalt





Søndag 15. marts
07:00 Morgenkaffe ved bilen.
08:00 Morgenmad
09:00 Afgang på dagens etape.
19:00 Ankomst til Zargora, hvor vi overnatter
Dagens ruter:
312 km.
223 km. asfalt til Tagounite. Fra Agdz til Zargora følger vi Draa River og dens mange oaser
174 km. episk offroad over Lake Iriqui.
Rally prøver kræfter med de gamle Dakarspor, og sandynerne.
Adventure kører i den nordlige del af søen. Her er mindre sandpassager
Road kører 193 km. over Low Atlas
Det er en hård etape. Der er mulighed for at springe Offroaddelen over og køre fra Zargora til Foum Zquid af landevejen.



Mandag 16. marts
07:00 Morgenkaffe ved bilen.
08:00 Morgenmad
09:00 Afgang på dagens etape.
19:00 Ankomst til Ihct, hvor vi overnatter
Dagens rute:
286 km.
Rally og Adventure:
60 km. offroad til Tissint. Her er der mulighed for noget frokost.
146 km. asfalt til Akka
80 km. offroad til Icht.
Road:
288 km.
Flot ørkenlandskab. Ruten kører gennem flere byer med mulighed for kaffe og spisepauser.



Tirsdag 17. marts
07:00 Morgenkaffe ved bilen.
08:00 Morgenmad
09:00 Afgang på dagens etape.
19:00 Ankomst til Tantan, hvor vi overnatter
Dagens rute:
316 km.
200 km. asfalt gennem de flotteste bjerglandskaber ud til kysten
40 km. offroad langs stranden
76 km. offroad langs kysten til TanTan. Dette stræk er teknisk og strandkørsel. Sandet er hård tæt på vandet, men der er revler og små vandløb der skal passeres. Opkørslen væk fra stranden er svær og stejl. Adventure tager en lidt nemmere vej væk fra stranden.
Road:
286 km.



Onsdag 18. marts
07:00 Morgenkaffe ved bilen.
08:00 Morgenmad
09:00 Afgang på dagens etape.
19:00 Ankomst til Boujdour, hvor vi overnatter
Dagens rute:
500 km.
500 km. asfalt ned langs kysten af West Sahara. Landskabet er øde og goldt, der er rimelig god asfalt og det er her de store cykler har deres fordel med god komfort. Vi holder langs kysten undervejs og er vejret godt kan vi se de Canariske øer i horisonten.



Torsdag 19. marts
07:00 Morgenkaffe ved bilen.
08:00 Morgenmad
09:00 Afgang på dagens etape.
19:00 Ankomst til Daklah, hvor vi overnatter
Dagens rute:
314 km.
314 km. asfalt, vi fortsætter ned langs kysten. Det er en noget kortere etape end dagen før. I daklah er der rigtig mange kitesurfere. Vi kigger lidt omkring i selve byen.
Rally og Adventure.
Vi finder små afstikkere væk fra vejen, så vi får lidt grus og sand under dækkene






Fredag 20. marts
07:00 Morgenkaffe ved bilen.
08:00 Morgenmad
09:00 Afgang på dagens etape.
Dagens rute:
341 km.
341 km. asfalt vi kører ned til grænsen til Mauritaninen, hvor vi overnatter, så vi er klar til at krydse grænsen tidlig næste morgen, når grænsen åbner.



Lørdag 21. marts
07:00 Morgenkaffe og morgenmad ved bilen.
08:00 Afgang til grænsen, så vi er klar når den åbner.
21:00 Vi er sent fremme ved hotellet der ligger ved stranden ud for Nouakchott
Vi skal ud af Marokko gennem deres grænsepost, og køre nogle km. i et ingenmandsland inden vi møder Mauritaniens grænse, hvor vi skal igennem deres toldsystem. Det tager alt sammen nogle timer eller hele formiddagen.
Når vi er inde i Mauritaninen er næste civilisation Nouakchott hvor vi overnatter på stranden ved et lille beachbar.
Dages rute:
449 km.
Asfalt der er smadret og ikke vedligeholdt i mange år. Det er ikke det store problem at køre på motorcykel der, men servicebilen er udfordret af de store huller i vejen. Mauritaninen er gold, øde og tillukket. Vejene er føjet til med sand fra ørkenen. Langs vejen er der små butikker hist og her, men ikke ret meget andet end det.
Det er et fascinerende landskab at køre i. Mauritaninen er en af de fattigste lande i Afrika med en meget lille befolkningstæthed.
Nouakchott er hovedstaden og den er kaotisk og en oplevelse uden lige at køre igennem.
Rally:
Vi tager en afstikker væk fra vejen. Der går et spor sideløbende med vejen 143 km. Det er ikke et spor vi kender. Regn med masser af sand og "dårlig" vej. Vejene i Mauritaninen bliver ikke vedligeholdt, og dette er formentligt bare et hjulspor i ørkenen.



Søndag 22. marts
07:00 Morgenkaffe ved bilen.
08:00 Morgenmad
09:00 Afgang på dagens etape.
19:00 ankomst til Saint-Louis i Senegal
Dagens rute:
283 km.
250 km. til senegal grænsen. De sidste 50 km. kører gennem en nationalpark langs floden der adskiller Mauritaninen og Senegal. Det er lidt af en mundfuld for servicebilen, men det er en fest for motorcyklerne.
Det er samme system med at vi skal stemple ud af Maritanien køre et stykke i ingenmandsland og stemple ind i Senegal. Begge grænseposter er fyldt med gadesælgere og man skal have lidt tålmodighed for at komme igennem.
30 km asfalt når vi har krydset grænsen til Senegal. Her er mennesker alle vegne, det er farverigt og frodigt. Det er en stor kontrast til Mauritaninen.
Road:
Her er et stykke hvor der ikke er asfalt. Tempoet er ikke særligt højt og servicebilen skal også i gennem det. Det er jordvej der er hullet, men der har ikke været mudret de sidste to gange vi har kørt der.



Mandag 23. marts
07:00 Morgenkaffe ved bilen.
08:00 Morgenmad
09:00 Afgang på dagens etape.
17:00 Ankomst til Dakar
Dagens ruter:
171 km.
171 km. Der kan køres langs stranden til Dakar. Sporet på stranden er 115 km.
Adventure:
Jeg har kun kørt et lille stykke af strandetapen og den var krævende. Planen er at vi prøver om det kan køres med de store maskiner, kan det ikke lykkes, kører vi ad landevejen og stopper i nogen af de utallige landsbyer der er undervejs.
Rally.
I kører langs stranden hele vejen til Dakar.
Road.
Ca. 170 km. Du kommer igennem rigtig mange landsbyer og mulighed for at stoppe undervejs. Der er masser af mennesker alle vegne, og trafikken er kaotisk.
Vi læsser motorcyklerne på traileren og spiser sammen om aftenen.



Tirsdag 24. marts
Senegal. Buffer
Onsdag 25. marts
Hjemrejse.
VI arrangerer nogle taxaer til lufthavnen. Bilen kører mod Danmark og har en uges rejse og godt 7000 km. foran sig.
Torsdag 26. marts
Ankomst til DK med fly.
Niveau
Rally og Adventure er kun åben for deltagere med et vist niveauer. Hvis du er nybegynder må du acceptere at skulle køre meget af turen på landevejen. Ruterne har tekniske sektioner med masser af sand, som er vanskeligt at køre i. Hvis du er i tvivl om dit niveau, så anbefaler vi at du tager med på en af de andre ture først, så kan vi nemt guide dig.
Hvad er inkluderet i pakken:
Prisen inkluderer:
- 12 x overnatning på hotel og Kasbahs.
- 12 x Morgenmad og 12 x aftensmad.
- Transfer der passer med beskrevne Norwegian afgange.
- GPX-filer udviklet af Rally Support til de ruter vi skal køre.
- Servicevogn med værktøj og opsamling af din motorcykel ved nedbrud.
Bemærk at bilen ikke kan køre alle steder (læs vores forbehold). - Fragt af motorcykel frem og tilbage fra DK.
- Drikkevarer fra bilen,
Prisen inkluderer ikke:
- Flybillet.
- Drikkevarer på hotellerne.
- Frokost.
- Benzin til eget forbrug.
- Evt. tilkøb af eneværelse. 1900 kr
- Visum til Mauritanien
- Visum til Senegal
- Forsikring af MC i Mauritaninen og Senegal
- div. "udgifter" på grænsen mellem Mauritanien og Senegal
Transport
Vi transporterer din motorcykel frem og tilbage. Vi har opsamling i 2800 Lyngby, 8660 Skanderborg og langs E20 over Fyn og ned ad E45 mod Tyskland.
Rallysupport er godkendt vognmand, og transporterer cykler og bagage under internationale fragtregler.
Praktisk Info
Overnatning:
Vi Bor på Kasbahs og små hoteller. Vi kører i ret øde områder, hvor der kan være langt mellem de større byer, så udvalget af hoteller er ikke så stort. Overnatningsstederne lever op til en acceptabel standard - men forvent ikke en spaoplevelse. Samtidig så er det Afrika, og deres standard er væsentligt anderledes end herhjemme.
Vores overnatningssteder kan til tider afspejle de øde steder vi kører. Det er en del af en sand adventure-tour.
Mad:
Vi spiser både på restauranter og fra vores køkken på bilen.
Ved nedbrud:
Vi har en kassevogn med al gængs værktøj med. Hvis du ikke kan køre mere, får vi samlet dig op og fragtet din cykel med tilbage til hotellet. Det er en alm. kassevogn uden 4x4 så den kan ikke køre samme sted som motorcyklerne kører. Ved nedbrud hjælpes vi ad i gruppen, men i sidste ende er det for egen regning og ansvar at få cyklen ud af sporet.
Fragt af bagage:
Du har selv din bagage med på flyet.
GPX-filer:
Vi sender dig GPX-filer med ruter ca. en uges tid før afgang.
Niveauer:
Det er tekniske spor med sand. Det er lange og udfordrende etaper, og det kræver at du har et niveau til at køre offroad. Har du aldrig kørt offraod før, er sporene for vanskelige.
Alle kan køre af landevejen derned, det kræver ikke nogle forudsætninger. Ring til Peter på 51945177 og hør mere om niveauet.
Guideteam:
Peter og Lars er med som guider. Hertil en chauffør der kører kassevognen, samler op, henter og bringer og sørger for al det praktiske.
Holdinddeling:
Vi laver altid 2 guidede hold - som sammensættes ud fra deltagernes niveau og ønsker. Det ene hold er primært for større maskiner som Yamaha T7, og kører en blanding af asfalt og offroad. Det andet hold er for mindre maskiner som KTM EXC 450, Husqvarna 701 osv. der kører mest mulig offroad, og vil køre mest muligt af de legendariske Dakar spor.
På offroad-strækningerne i Marokko følges grupperne nogenlunde ad, men de små maskiner vil også tage mere udfordrende spor. Vi kører altid som hold - og vi hjælper altid hinanden igennem de svære passager hvor nogle kan opleve udfordringer - Vi skal igennem som et hold med alle mand!
Der kan nemt opstå situationer hvor en deltager ønsker at springe en strækning over, her kan man let følge landevejen til næste lejr.
Der vil altid være mulighed for at køre ren asfalt - enten sammen med servicevognen eller efter gps spor.
Antal deltagere:
Vi forbeholder os ret til ikke at afvikle turen hvis der er under 10 deltagere.
Dækvalg:
Road holdet kan køre på de gadedæk de plejer.
Adventure og Rally skal have knopdæk monteret. Vi kører også asfalt, men for at kunne være med på offroad-strækningerne kræver det knopdæk.
Egnet cykel:
På Road holdet kan alle typer af cykler være med.
På Adventure kan cykler op til 200 kg. være med. T7 og lign. De store tunge GSére er for vanskelige at håndtere i de sande spor.
Rally holdene er for cykler op til KTM 690/701 og ned efter. Det er ikke muligt at være med på rallyholdet på store maskiner.
For Road har vi en tommelfingerregel - Hvis du kan køre fra København til Hirtshals på din motorcykel ad motorvejen, og stadig være nogenlunde gående bagefter, så er din cykel egnet til turen.
Fik du ikke svar her?
Så ring til Peter på +45 5194 5177. Alle dage mellem kl. 08 og 20.