Island
Dato
Tur 1: Lørdag den 9. august til lørdag den 16. august
Tur 2: Søndag den 17. august til søndag den 24. august
Ønsker du 2 uger på Island, f.eks. at forlænge med en kør selv tur i anden uge, så giv Peter et kald på 51945177
Distance
150 - 250 km.
Overnatning
Campingpladser i eget telt.
Det er muligt at tilkøbe hotelværelser nogle af stederne.
Startby
Selfoss
Slutby
Selfoss
Ud og hjemrejse
Direkte fly til Keflavik fra københavn.
København den 9 aug. Play afgang 12:40 ankomst 14:00
Reykjavik den 16. aug. SAS afgang 09:55 ankomst 15:00
Direkte fly til Keflavik fra Billund.
Billund den 17. aug. Play afgang 12:45 ankomst 13:50
Keflavik den 24. aug. Play afgang 06:45 ankomst 11:45
Pension
7 x aftensmad 7 x morgenmad
Frokost
Restaurent/Bistro for egen regning
Niveau
Terrænet på Island er nogle steder ret stenet og stejlt. Der er mange vandpassager og det afhænger meget af vejret. De store grusveje er nemme at køre.
Hvis du er nybegynder på grus, anbefaler vi, at du tager med på en sverigestur først.
Guide
Der kører en guide med på et hold hver dag.
Supportbil
Vi har en kassevogn med rundt til de forskellige campingpladser, der kan samle cykel og fører op ved evt. nedbrud.
Beskrivelse
EVENTYR TIL ISLAND PÅ EGEN MOTORCYKEL
Vi du opleve Island på din egen motorcykel, så er her muligheden fra 9. - 16. august og 17. til 24. august. 2025.
Velkommen til et uforglemmeligt eventyr på to hjul! Drømmer du om at udforske de majestætiske landskaber på Island på din egen motorcykel? Så er denne tur skræddersyet til dig. Kom med på en unik rejse, hvor fællesskab, naturens storhed og din motorcykel forenes.
Dyk ned i det ukendte på Island, hvor tyndt befolkede områder og fremmedartede landskaber venter. Tag med, når vi kører gennem maleriske landskaber fra brusende Atlanterhavskyst til vulkanske sletter. Vi krydser floder, standser ved imponerende vandfald og finder termiske bade, hvor vi nyder varmen og en kop kaffe.
Island er magisk. Aktive vulkaner, gejsere, Europas største gletsjer - Vatnajökull, der dækker over 8% af landet, og en natur, der overgår fantasien.
Island er to en halv gange større end Danmark, men befolket af kun 370.000 mennesker.
Ruterne
Terrænet på Island er fantastisk. VI kører på deres F-ROADS og mindre veje. Der er vandpassager og rigtig meget ødemark. Det er grusveje, men de kan være virkelig smadret efter vinteren, med dybe vandrender og wash-outs.
Vi kører rundt om Hekla, vi kører forbi de store vandfald, vi kører i de flotteste landskaber som ikke kan beskrives med ord. Det er ikke tilladt at køre uden for vejene.
Vores dagsetaper er på ca. 200 km. Vi har min. to overliggerdage, hvor ruterne er kortere og hvor vi afpasser dem efter interesse.
Dagsprogram
Lørdag 9. august søndag den 17. august
Ankomst til Keflavik. Vi henter dig i lufthavnen med det fly der kommer henholdsvis kl. 14 og 15.
Vi bor på en stor campingplads i Selfoss.
16:00 - 19:00 Indtjekning og indkvartering
19:30 Aftensmad
20:30 Velkomst og Briefing
21:00 Hygge i fællesrummet eller ved traileren
Søndag 10. august/mandag den 18. august
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute Vi kører forbi Hekla, og videre til Landmannalauga. Der skal krydses et vandløb for at komme ind i lejren. Vi snakker om hvordan det skal krydses og øver et par gange.
17:00 Ankomst og etablering af lejr. Mulighed for at bade i de varme kilder.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i lejren
Mandag 11. august/tirsdag den 19 august.
Vi overnatter samme sted.
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. Vi kører til Langisjòr søen. Der skal krydses en del vandløb undervejs. Afhængigt af smelte- og regnvand vurderer vi om vi kan komme helt derud. Ruten kører Nord om Gletsjeren Langjøkull. Vi overnatter på High Land Basecamp. De har termisk opvarmet pool.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i lejren
Tirsdag 12. august/onsdag den 20 august.
Vi overnatter samme sted.
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. Rundtur Vi overnatter samme sted, og kører en runde på 150 km. syd for lejren. Udfordrende og varieret terræn. Der er en strækning som er lidt vanskelig. Dette stykke kan springes over, hvis teknikken eller dagsformen ikke er til det.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i lejren
Onsdag 13. august/torsdag 21. august
Vi flytter lejr og kører ind midt på øen.
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. Vi kører nordpå og overnatter ved Pjørsaver gletsjeren. Den er et øde område midt på øen. Vi kører forbi, Hifoss, Gullfoss og Geysir. Ca. 200 km. Vi spiser frokost og tanker op i Fludir.
De har et termisk bad ved hotellet/campingpladsen.
17:00 ankomst, etablering af lejr.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i lejren
Torsdag 14. august/ fredag 22. august
Vi overnatter samme sted.
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. Her er lidt forskllinge muligheder. Der er spor nord om gletsjeren og syd for. Vejret er med til at afgøre hvilke ruter vi vælger. ruterne er mellem 80 og 200 km.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i lejren
Fredag 15. august/ lørdag 23. august
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute. Vi kører ad F-roads mod Selfoss. Til dem der ønkser mere offroad er der en sløjfe omkring Hekla.
17:00 traileren pakkes
19:30 Aftensmad på restaurant i Sellfoss.
21:00 Hygge i lejren
lørdag 16. august/søndag 17. august
06:00 Transfer til Reykjavik airport (16 august til København)
04:00 Transfer til Reykjavik airport (17 august til Billund)
Niveau
Hvis du aldrig har kørt offroad før, så bliver du udfordret. Hvis du er hel nybegynder, anbefaler vi at du tager med på en sverigestur først.
Undervejs er der masser af mulighed for at blive bedre, og de første gange vi krydser vandløb, stopper vi op og snakker om, hvordan det skal krydses.
Hvad er inkluderet i pakken:
Prisen inkluderer:
- 7 x overnatning på campingplads i eget telt
- 7 x Morgenmad og 7 x aftensmad.
- Transfer ankomst: der passer med Play kl. 14 fra KBH den 9. aug. og 17 aug. fra Jylland.
Transfer afgang: der passer med 09:55 til KBH den 16. aug og 06:45 til Billund den 24. aug. - Gpx ruter.
- Servicevogn med værktøj og opsamling af din motorcykel ved nedbrud.
- Fragt af motorcykel frem og tilbage fra DK.
- Fragt ag bagage.
- Toldbehandling af motorcykel og bagage
Prisen inkluderer ikke:
- Flybillet
- drikkevarer.
- Frokost
- Benzin
- Evt. hotelværelser. (Der er ret dyrt at bo på hoteller på Island)
Transport
Vi transporterer din motorcykel frem og tilbage. Vi har opsamling i 2800 Lyngby, langs motorvejen over fyn, 8660 Skanderborg og langs motorvejen mod Hirtshals.
Du skal aflevere din motorcykel:
Tur 1.
29. Juli Kgs. Lyngby (eller før hvis du er på ferie)
30. juli Bille MC Skanderborg
Tur 2.
5. august Kgs. Lyngby
6. august Bille MC Skanderborg
Afhentning af motorcykel.
Tur 1.
22. august Bille MC Skanderborg
23. august Kgs. Lyngby
Tur 2.
29 august. Bille MC Skanderborg
30. august. Kgs. Lyngby
Rallysupport er godkendt vognmandsvirksomhed, og transporterer cykler og bagage under de internationale fragtregler.
Forsikring
Det er din egen kaskoforsikring der dækker din motorcykel under transporten og opholdet i Island Tjek med dit forsikringsselskab, om din motorcykel er dækket under transport.
Rejseforsikring.
hver opmærksom på at, du skal have en rejseforsikring. Det blå sygesikringskort dækker kun til alm. hospitalsindlæggelse. Det dækker ikke privathospital, hjemrejse med ledsager osv.
Praktisk Info
Overnatning:
Vi bor på campingpladser i eget telt. Der er badefaciliteter, nogle steder koster det penge at tage et bad. Det er muligt at booke et hotelværelse for egen regning. Det koster mellem 2000 og 5000 kr. for et dobbeltværelse. pr. nat.
Tankstationer:
Vi kører i nogle ret øde områder hvor der ikke er tankstationer. VI har jerrycans med på traileren, og servicevognen kører ind og tanker op i det omfang det er nødvendigt.
Mad:
Vi laver mad på campingpladserne. Det er god og simpel mad fra de store gryder på gasblussene
Ved nedbrud:
Vi har en kassevogn med al gængs værktøj med. kassevognen kan kun køre fra lejr til lejr. Den kan ikke køre ude i terrænet. Har vi nedbrud ude på sporet, hjælpes vi ad med at få det fikset. men i sidste ende er det for egen risiko og regning at få bugseret din cykel og dig selv ud.
Fragt af bagage:
Du kan få fragtet din bagage med derop på traileren. Du skal pakke dit grej, så det kan være spændt fast ovenpå din motorcykel. (ikke sidetasker) Store drybags er velegnet. Alternativt kan du tilkøbe bagage på flyveren. Koster ca. 450 kr. pr. vej for 20 kg.
GPX filer:
Vi sender dig GPX filer med ruter ca. en uges tid før afgang.
Udstyr:
Du skal have et godt telt, liggeunderlag og sovepose. Spisegrej osv. har vi på traileren.
Dækvalg:
Det kræver Knopdæk at køre på Island.
Maskiner:
Alle mærker er velkomne, der er mange store sten, så en god bundplade til at beskytte motoren er vigtig. Crashbars er rigtig godt at have på til at beskytte din mc, hvis du ligger den ned.
Niveauer:
En del af sporene på Island er krævende. Der er mange vandkrydsninger og de små stier er stejle og stenede. Hertil kan vejret være med til at gøre det udførende. Hvis der er meget smeltevand fra gletsherne, eller det har regnet meget kan vandkrydsningerne være udfordrende. August måned er den bedste tid på året at besøge Island, men det kan stadig være et barsk klima at køre på motorcykel i.
Guide:
Der kører en guide med alle dage.