Niveaubeskrivelse!

Når du vælger en tur med Rally Support, skal du beslutte, om du vil køre Road eller Offroad, samt hvilket niveau der passer dig.

Valget afhænger af dine præferencer og erfaringer, men man kan selvfølgelig skifte både Kategori og niveau på turen.

Kategorier

  • Offroad: Terrænkørsel opdelt i tre niveauer: Begynder, Øvet og Erfaren
  • Road: Asfaltkørsel ofte med mulighed for nemme grusstrækninger. Her kan alle være med, og det kræver ikke et bestemt niveau eller erfaring.

Fleksibilitet:
På ture med både Road og Offroad er det muligt at skifte mellem kategorier, hvis du har passende dæk.
Du kan også ændre niveau undervejs, hvis det føles bedre.

Offroad Kategorien
I Offroad opdeles deltagerne i tre niveauer baseret på erfaring og færdigheder. Det er vigtigt at være ærlig omkring dit niveau for at få en god oplevelse.

Begynder:
Her køres typisk med guide, som kan hjælpe dig med at blive bedre og sørge for at i ikke ender i ting langt over niveau.

  • Du har kørt lidt eller er helt ny på grus og i terræn
  • Du arbejder med grundlæggende offroad-færdigheder
  • Ruter: 100-150 km, let terræn, fokus på læring og sikkerhed
  • Masser af tid til billeder og kaffepauser

Øvet:

Guiden forventer at du er komfortabel med alle betjeningsknapper på motorcyklen, mens du står op, og at du kan køre moderat stejle bakker.

  • Du har god kontrol over grundlæggende færdigheder
  • Du arbejder stadig med teknikken, og vil gerne have lidt mere fart på
  • Du er komfortabel ved at køre singletrack, løse sten, flodkryds osv. men undgår typisk superstejle bakker, offcamper stykker, dyb sand osv.
  • Ruter: 150-200 km, blandet terræn, enkelte tekniske sektioner
  • Der er tid til kaffepauser og til at tage billeder

Erfaren:

Her køres med en guide som har stor erfaring, kører stærkt og teknisk, men selvfølgelig stadig sørger for alle er med. Du vil måske gerne/ har deltaget i Enduroløb eller Rally, og ser det her som ekstra træning eller bare som en fin udfordring.

  • Du har et højt teknisk niveau og udholdenhed
  • Du kan håndtere komplekst terræn som sten, vand, dyb sand og stejle bakker
  • Der kan ofte være mulighed for at træne navigation
  • Ruter: 220-300 km, typisk med mange sektioner af teknisk udfordrende terræn
  • Der skal kun forventes få pauser imellem frokost og tankninger.


Valg af niveau

  • Start konservativt – du kan altid rykke op hvis du synes det er det rigtige for dig
  • Briefing før hver tur sikrer, at alle kender dagens rute og udfordringer, og kan vælge niveau ud fra det
  • Vejrforhold kan påvirke ruterne meget, især i regnvejr


Anbefaling til begyndere:
Vi anbefaler Sverigesture som en god introduktion til offroad-kørsel.
Erfaring herfra gør det lettere at deltage i længere ture som Balkan eller Marokko.


Road Kategori

Denne kategori er for dig der kører road, men gerne vil snuse til adventure med nogle nemme grusveje. Du vil lidt væk fra vejene men gider ikke rode rundt i mudder eller skovbunden.

  • Velegnet for alle niveauer, intet specielt udstyr eller offroaderfaring kræves
  • Fokus på lange, sikre og komfortable ruter
  • Rutelængde: 200-500 km
  • Der er indlagt flere pauser i løbet af dagen

Kategori/Niveau

Destinationer

Bemærkninger

Offroad Begynder

Marokko, Sverige, Portugal

Fokus på læring og korte ruter

Offroad Øvet

Alle destinationer

Blandede ruter, inkl. tekniske sektioner

Offroad Erfaren

Alle destinationer

Langt og teknisk krævende terræn

Road

Sverige, Portugal, Marokko

Nem kørsel med fokus på komfort og naturoplevelser