Oplev det vilde og autentiske Polen på adventurebike
Tekniske spor, øde skove, forladte bygninger og kørsel som du aldrig har prøvet det før.
Polen er et fedt sted at køre adventurebike. Sporerne er væsentligt mere tekniske end det vi kender fra Sverige. Vejene er markant mindre vedligeholdt, det er mere øde, mindre civiliseret og der er rigtig meget dyreliv. Vi kører i markskel, som herhjemme og i Sverige ville være et no go, men i Polen er der ingen løftede pegefingre.
Sporerene i skovene bærer præg af, at de er til arbejdsbrug og ikke til rekreative formål. Der er store huller, der skal navigeres udenom, der skal arbejdes med cyklen og man er nødt til at stå op meget af tiden. Det giver en hel anden kørselsoplevelse end en velplejet grusvej. Gennemsnitshastigheden er lavere, og hvor vi i Sverige har dagsetaper på 250 km. så har vi justeret ruterne ned til 180 - 200 km. i Polen.
Polen er rig på historie og kultur. Vi passerer rigtig mange forfaldne bygninger, smukke men forladte herregårde. Små landsbyer med jordveje, og toppede brosten. Det giver en fornemmelse af, at rejse tilbage i tiden til de små landbrug, som dem vi havde herhjemme for 50 år siden. Folkene vi møder er utrolig venlige og vi er flere steder blevet inviteret på kaffe, som hos en lokal familie, der bor i et syndigt rod sammen med 40 høns og en håndfuld kaniner.
Dato
Torsdag 11. til søndag 14. september 2025
Pris
3.995
Distance
150 - 250 km.
Overnatning
Vi bor på et hotel i Bialograd. Du overnatter i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse er 800 kr.
Startby
Bialograd, Polen
Slutby
Bialogard, Polen
Ud og hjemrejse
Egen motorcykel eller bil med MC på trailer.
Der går en færge fra Ystad til Swinoujscie onsdag nat.
Herfra kan du køre på spor fra Swinoujscie til Bialogard om torsdagen. Bagagen kan du evt. aflevere i Lyngby, så bliver den fragtet med til pensionatet.
Fra Sjælland kan man tage færgen fra Gedser til Rostock med ankomst torsdag aften. Kommer du fra Fyn/Jylland er det muligt at køre over Tyskland med ankomst torsdag aften.
Pension
3 x aftensmad 3 x morgenmad
Frokost
Restaurant/Bistro for egen regning
Niveau
1. Nybegynder 2. Let øvet 3. Øvet og 4. Erfaren.
Læs mere her!
Guide
Der kører en guide med på nybegynder/let øvet fredag og lørdag.
Holdinddeling
Vi inddeler i små hold med 5-6 stykker. I navigerer selv ruten efter det udleverede spor.
Supportbil
Vi har en kassevogn ved hotellet, der kan
samle cykel og fører op ved nedbrud (Læs vores forbehold)
Leje af motorcykel
Vi har BMW 310 GS og Yamaha Teneré du kan leje. Vi tager cyklen med derned. 2000 kr. for BMW og 2300 for Yamaha Teneré










Ruterne
Vi har flere forskellige ruter i området, og vi bygger videre på dem hver gang vi er der.
Vi planlægger ruterne til at være omkring 160 - 200 km. Vi har lavet rigtig udfordrende spor med meget sand, vandpassage og teknisk kørsel og vi har nemmere spor med mere grus. Området er øde og vi møder stort set ikke nogen mennesker i skovene. En af ruterne går forbi en kæmpe sandbunke, der er kunstig bygget af overskudssand fra mineraludvinding. Den er udfordrende at komme op på, men det kan lade sig gøre.
Dagsprogram
Torsdag 11. september.
Du kører selv til Bialogard, hvor hotellet ligger.
18:00 Indtjekning og indkvartering
20:00 Aftensmad
21:00 Briefing
Hvis du tager færgen fra Swinoujscie onsdag nat ankommer du torsdag morgen. Herfra er der et spor der kører til Bialogard hvor du møder os andre torsdag eftermiddag.
Fredag 12 september.
07:00 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens ruter
19:00 Aftensmad
21:00 Hygge på hotellet
Lørdag 13. september.
07:00 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens ruter
19:00 Aftensmad.
21:00 Hygge på hotellet
Søndag 14. september
08:00 Morgenmad
Niveau
Turen er åben for alle niveauer. De tekniske spor er mest omkring den store sandbunke, og der kan nemt køres udenom dem. Hvis blot hastigheden afpasses, kan alle køre sporene, og da vi bor samme sted, kan længden på dagsetaperne afpasses efter behov.
Du kan læse mere om vores niveau inddeling her!
Hvad er inkluderet i pakken:
Prisen inkluderer:
- 3 x overnatning i delt dobbeltværelse fra torsdag til søndag.
- Morgenmad og aftensmad.
- GPX-filer, udarbejdet af Rally Support til de ruter vi skal køre.
- Servicevogn med værktøj og opsamling af din motorcykel ved nedbrud.
- Fragt af bagage fra Kgs. Lyngby til gården. Kør derned og hjem uden vægt på cyklen.
Prisen inkluderer ikke:
- Drikkevarer.
- Frokost.
- Benzin til eget forbrug.
- Egen transport til og fra hotellet i Polen.
- Færgebilletter, broafgifter og andre udgifter forbundet med egen transport.
- Tilkøb af transport af MC. Pris: 1000 kr. Vi har opsamling i 2800 Kgs. Lyngby, og 8600 Skanderborg.
Transport
Du kører selv frem og tilbage til Polen. Vi koordinerer noget fælles transport derned. HVis du har plads i bilen så skriv det i tilmeldingen.
Praktisk Info
Overnatning:
Vi bor på et hotel, i delte dobbeltværelser. I byen Bialogard er der et supermarked, tankstation, restauranter og mulighed for at drikke en kop kaffe.
Mad:
Vi spiser som udgangspunkt på hotellet. De laver god og simpel mad i store gryder.
Ved nedbrud:
Vi har en kassevogn med al gængs værktøj med. Hvis du ikke kan køre mere, får vi samlet dig op og om muligt fragtet din cykel med til Lyngby. Ved nedbrud hjælpes vi ad i gruppen, men i sidste ende er det for egen regning og ansvar at få cyklen ud af sporet.
Fragt af bagage:
Du kan få fragtet din bagage frem og tilbage fra 2800 Lyngby.
GPX filer:
Vi sender dig GPX-filer med ruter ca. en uges tid før afgang.
Guide:
Der kører en guide med på nybegynder/let øvet begge dage. Afhængig af sammensætningen af deltagere afpasser vi niveauet.
Holdinddeling:
Vi inddeler jer i grupper, der passer nogenlunde sammen. Der er som udgangspunkt ikke en guide, der kører forrest. I skal selv i gruppen navigere den udleverede rute. En tlf. med et navigations-program på styret er fint til at køre efter.
Fik du ikke svar her?
Så ring til Peter på +45 5194 5177. Alle dage mellem kl. 08 og 20.