Portugal!
Dato
Pris
9.995 kr. inkl. leje af Yamaha Tenere 700
Antal
Der er 8 deltagere + en guide pr hold.
Vi har 4 x Yamaha T700 og 4 Bmw 310 GS Rallye.
Distance
150 - 250 km.
Overnatning
Vi bor i Silves på enten hotel eller guest house.
Start/slutby
Silves, Portugal
Ud og hjemrejse København
Udrejse til Faro fra København. Direkte fly
Lørdag 25. okt. Norwegian 06:00 ankomst Faro. 08:50
Hjemrejse til København fra Faro.
Onsdag 29. okt. TAP Air 16:35 ankomst Kbh. 23:40 Mellemlanding i Lissabon
Du booker og betaler selv din flybillet.
Ud og hjemrejse Billund
Udrejse til Faro fra Billund.
Lørdag 25. okt. Tag en overnatning i KBH eller nattog
Afgang fra København Norwegian 06:00 ankomst Faro. 08:50
Hjemrejse til BIllund fra Faro.
Onsdag 29. okt. KLM 10:20 ankomst Bilund.17:50
Du booker og betaler selv din flybillet.
Pension
4 x morgenmad.
Frokost/aftensmad
Restaurant/Bistro for egen regning.
Niveau
Alle Offroad niveauer kan deltage på denne tur.
Læs mere om niveau her!
Guide
Der er forskellige guider på hver tur. Vi kører typisk som et fælles hold, men deler også op hvor de hurtige kører i forvejen eller laver en afstiker.
Peter Jacobsen og Jørgen Raht Nielsen er guider
Beskrivelse
FORLÆNGET WEEKEND I PORTUGAL, ALGARVE ! PÅ LEJET MOTORCYKEL
Vi tager på offroad tur til Portugal i januar, februar og marts når det er surt og koldt i herhjemme - Skal du med?
Vi har 6 motorcykler til at stå i Portugal vinteren over. Yamaha Tenere 700 og BMW 310 GS Rally.
Vi flyver ned og kører på dem i nogle forlængende weekender, hvor vi skal have minimal fri for arbejde og så meget kørsel som muligt. 4 eller 5 køredage. Det er muligt at blive der længere tid.
Vi skal på eventyr i et fantastisk område, som vi med begejstring har besøgt 4 gange. Her er uendeligt mange grusveje, bakker, stier, vandløb der kan krydses og alt hvad hjertet kan begære af offroad muligheder.
Hvis man vil køre asfalt er der også masser af varm snoet asfalt og ikke ret meget trafik.
Vi bor på et hotel i Silves. Og vi kan have alle motorcykler til at stå sikkert på deres plads.
Når vi har kørt hele dagen, har de kold fadøl klar til os på terrassen.
Silves er en hyggelig lille by med masser af små caféer og du kan få friskpresset appelsinjuice alle vegne.
Kun 3 km. fra hotellet ligger der det fedeste offroad terræn. BMW har bl.a. deres endurocamp her, og der bliver afholdt forskellige offroad events.
Hvis du har energi tilovers, kan dagen altid afsluttes med en time eller to rundt i bakkerne udenfor hotellet.
Der er direkte flyafgange til Faro fra København om lørdagen.









Hvad er inkluderet i pakken:
Prisen inkluderer:
- 4 eller 5 x overnatning på 3 stjernet hotel i Silves eller guest house i byen
- 4 x Morgenmad
- leje af BMW 310 GS
- Transfer der passer med beskrevne afgange,
- GPX-ruter.
Prisen inkluderer ikke:
- Flybillet.
- Drikkevarer.
- Frokost og aftensmad.
- Benzin til eget forbrug.
- Tilkøb af eneværelse. Pris: 800 kr.
- Tillæg på 1000 kr. for leje Yamaha Teneré 700
Ruterne
Terrænet omkring Silves er meget varierende og der er rigtig mange muligheder for offroad i alle niveauer. Der er stejle op og nedkørsler, vandkrydsniger i alle dybder, spor langs Atlanterhavet, og hel alm. grusveje som vi kender dem i sverige.
Så der er plads til alle.
Der er ikke ret meget trafik i Portugal, og vælger man at køre en tur til kysten er der sving efter sving på varm asfalt gennem bjergene og bakkerne omkring Monchigue.
Vi har kortlagt mange ruter efterhånden, og hver gang vi har været der har vi fundet flere spor, og også steder som ikke kan køres.
Alle niveauer kan være med. Er du nybegynder skal du være opmærksom på ikke at havne på de stejle bakker. VI briefer om det hver dag.
Det er et rigtig fint sted at øve sine skills. Der er mange muligheder for alle niveauer, og der kan findes udfordringer til alle.
Dagsprogram
Lørdag 25. oktober.
Afgang med Norwegian fra København 06:00
Ankomst Faro kl. 08:50
Transfer til hotellet, ankomst ca. kl. 10
Motorcykler afhentes og vi kører eftermiddagstur
17:00 - 19:00 Indtjekning og indkvartering
19:30 Aftensmad
20:30 Velkomst og Briefing
21:00 Hygge i baren
Søndag 26. oktober.
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Mandag 27. oktober.
07:30 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Tirsdag 28. oktober.
07:00 Morgenmad
08:50 Briefing
09:00 Afgang på dagens rute.
19:30 Aftensmad
21:00 Hygge i baren
Onsdag 29. oktober.
København:
06:30 Transfer til Faro lufthavn
09:35 Fly til København, Direkte
Billund:
06:30 Transfer til Faro lufthavn
08:50 Fly til Billund, mellemlanding i Amsterdam
17:50 Ankomst Billund
Onsdag 29. okt.
København:
07:00 Morgenmad
08:15 Afgang på dagens rute. Kørsel i terrænet.
12:30 Aflevering af MC og evt. let frokost.
13:30 Transfer til Faro lufthavn
16:35 Fly til København, mellemlanding i Lissabon
23:45 Ankomst København
Billund:
07:00 Morgenmad
07:30 Transfer til Faro lufthavn
10:20 Fly til Billund, mellemlanding i Amsterdam
17:50 Ankomst Billund
Niveau
Turen er åben for alle niveauer. Hvis du er hel nybegynder, er det også muligt. Her er mange grusveje der er nemme at køre. Har du aldrig prøvet at køre offroadere før, så er det en fin mulighed at prøve det af, inden du investerer i ny cykel og udstyr.






Forsikring
MC-Forsikring:
Motorcyklerne er kaskoforsikret med en selvrisiko på 7000 kr. Det der typisk sker, er et knækket blinklys, sidespejl eller bremsegreb. Her betaler du bare for reservedelen, vi skifter selv stumperne. Cyklerne bruges til offroad, så småridser på styrtbøjle udstødning eller lign. tager vi os ikke af. Cyklerne er fra 2024 men har allerede været i Marokko, Sverige og Portugal, så forvent ikke en nypoleret cykel.
Rejseforsikring:
Vær opmærksom på at, du skal have en rejseforsikring. Det blå sygesikringskort dækker kun til alm. hospitalsindlæggelse. Det dækker ikke privathospital, hjemrejse med ledsager osv.
Praktisk Info
Overnatning:
Vi Bor på et 3 stjernet hotel midt i Silves, kun 2 km. fra det fedeste offroad-terræn. Det er et simpelt hotel med en fin terrasse og bar med kolde fadøl. Til vores brug, hvor vi er væk hele dagen, fungerer det fint - men forvent ikke en spaoplevelse. Vi kan også vælge at bo på et guesthouse i byen, alt efter hvor mange vi er og hvor der er plads.
Hotellet har en god parkeringsplads, hvor vi kan have alle motorcykler til at stå, og er der behov for at skrue på dem, kan vi også det.
Mad:
Hotellet laver morgenmad til os. Vi finder frokoststed ude på dagens rute, vi tager ud og spiser aftensmad i byen eller slutter dagens tur f.eks. ved restaurant ved stranden.
GPX-filer:
Vi sender dig GPX-filer med ruter ca. en uges tid før afgang.
Navigation:
Tag en styrholder med til din tlf. så kan du nemt montere den på stedet.
Niveauer:
Det kræver ikke nogen forudsætning at være med. Alle niveauer og mærker er velkomne.
Fik du ikke svar her?
Så ring til Peter på +45 5194 5177. Alle dage mellem kl. 08 og 20.