Handelsbetingelser for køb af MC rejse med Rallysupport. 

Afbestilling

Du har mulighed for at afmelde din rejse helt frem til afgang uden økonomisk tab, såfremt du selv finder en anden deltager, der kan overtage din plads på turen. I så fald afregner I internt, og du skal blot give os besked skriftligt om navneændringen.
 Bemærk, at dette ikke gælder for rejser, hvor fly eller anden transport indgår i prisen. Her kan flyselskaber og transportører opkræve gebyr for navneændring – i visse tilfælde kræves der køb af en ny billet. Kontakt os for nærmere information.

For ændringer foretaget senere end 7 dage efter booking opkræves et ændringsgebyr. (Se særskilt afsnit om ændringer).
 Hvis du ikke kan finde en afløser, gælder følgende vilkår:

  • Mere end 5 måneder før afgang: 50 % af depositum tilbagebetales
  • Fra 5 måneder til 60 dage før afgang: Depositum tilbagebetales ikke
  • Fra 60 til 30 dage før afgang: 50 % af rejsens pris refunderes
  • Mindre end 30 dage før afgang: Ingen refusion

For ture, hvor der ikke opkræves særskilt depositum, betragtes hele rejsens pris som depositum, og ovenstående regler finder tilsvarende anvendelse.
Tilkøb som fx enkeltværelse eller leje af motorcykel indgår i den samlede pris, og afbestillingsreglerne gælder derfor også for disse. Disse ture er Ødegårdsturen, Polensturen, Isabergturen og Norgesturen.

For private ture og specialarrangementer kan der gælde særlige regler, som fremgår af aftalen og din bookingbekræftelse.

Aflysning

Hvis vi er nødt til at aflyse en tur, fx pga. for få tilmeldinger eller andre forhold, tilbagebetales hele det indbetalte beløb senest 7 dage efter aflysningen. Dette kræver, at vi modtager dine kontooplysninger.
 Skulle virksomheden gå konkurs, er dine penge sikret gennem Rejsegarantifonden.

Bestilling og betaling

Når du har udfyldt vores online bestillingsformular, modtager du en bekræftelse på mail. Tjek venligst at oplysningerne er korrekte og kontakt os straks, hvis der er fejl.
 Inden for tre hverdage sender vi en faktura, på hele beløbet, eller en faktura på 4000 kr. som depositum. Beløbet/Depositum skal betales straks og fungerer som endelig bekræftelse af din booking.
 Restbeløbet skal betales senest 60 dage før afrejse. Betales restbeløbet ikke til tiden, kan pladsen frigives, og depositum går tabt.
 Ved bestilling senere end 60 dage før turstart forfalder hele beløbet til omgående betaling.

Ved Dankortbetaling trækkes restbeløbet automatisk 60 dage før afrejse

Forsikring

Det er dit eget ansvar at have en gyldig forsikring, der dækker sygdom, uheld og evt. skade/tyveri af egen motorcykel.
 Under transport af motorcykel, er det din egen kaskoforsikring, der dækker motorcyklen
 Vi anbefaler kraftigt at tegne både rejse- og afbestillingsforsikring.
Tjek at din forsikring dækker uden for Europa

Gennemførelse af turen

En tur gennemføres ved minimum 10 deltagere. Rallysupport kan vælge at afholde en tur selvom der er færre tilmeldinger.

Kørsel på vores ruter

Vi kan ikke garantere, at de angivne ruter altid er farbare. Der kan forekomme uforudsete forhold som fx stenskred, oversvømmelser, vejspærringer eller grænser, der ikke kan passeres.
 Vær desuden opmærksom på, at ruterne i praksis kan vise sig at være betydeligt mere krævende end beskrevet i vores materiale.

Eventuelle skader på person eller køretøj, herunder som følge af styrt eller uheld, er alene dækket af deltagerens egen forsikring.

Guider på turene

Deltagerne opdeles som udgangspunkt i hold efter niveau for at sikre bedst mulig oplevelse. Vi tilstræber små hold på 3–5 personer, men dette kan ikke garanteres, da antallet afhænger af det samlede deltagerantal og de aktuelle forhold.

Det kan ikke garanteres, at der er en dedikeret guide til hvert hold.
 Medmindre det udtrykkeligt fremgår af turbeskrivelsen, at en guide deltager, dannes holdene uden ledsagende guide. I disse tilfælde køres der efter den udleverede rute, og holdet har selv ansvaret for navigation og gennemførelse.

Er der en guide med på turen, vurderer han, hvor hans indsats gør mest gavn. Det kan betyde, at han kører med et bestemt hold en dag, eller at han kører i forvejen for at rekognoscere næste dags rute.


Ansvarsfraskrivelse ved transport af motorcykel

Rallysupport påtager sig intet ansvar for skader, tab eller følgeomkostninger, der måtte opstå i forbindelse med transporten af motorcyklen. Det gælder uanset om skaden opstår under lastning, selve transporten eller ved aflæsning.

Det er deltagerens eget ansvar at sikre, at motorcyklen er dækket af en gyldig kaskoforsikring, samt at eventuelt udstyr, tasker eller personlige genstande er korrekt afmonteret eller forsvarligt fastgjort inden afhentning. Rallysupport kan ikke drages til ansvar for ridser, trykmærker fra stropper, rustdannelse som følge af vejrsalt eller andre kosmetiske skader, der naturligt kan forekomme ved transport på åben trailer.

Ved indlevering af motorcykel til transport accepterer deltageren ovenstående vilkår fuldt ud.

Opsamling af Hjemtransport af motorcykel ved nedbrud.

Det er dit eget ansvar og for egen regning at få din motorcykel hentet ved nedbrud eller tilskadekomst så du ikke kan køre den videre Vi anbefaler at du har vejhjælpsdækning på din motorcykel, de dækker typisk at få hentet din motorcykel. Rallysupport henter som udgangspunkt din motorcykel, og fakturerer dig for det, som du så kan sende videre til forsikringen. Det er langt fra alle steder at vores følgebil kan køre. Hvis der skal rekvireres en firhjulstrækker eller lign. Er det for egen regning. Vi hjælpes altid ad, og langt de fleste gange kan vi klare det selv.

Det er ikke sikkert, at der er plads til hverken deltager eller motorcykel i følgebilen.

Klager og refusion

Hvis du oplever problemer på turen, skal du straks kontakte turlederen, så vi kan finde en løsning. Eventuelle krav om refusion skal fremsendes skriftligt senest 7 dage efter turens afslutning sammen med relevant dokumentation.
 Vi følger reglerne for pakkerejser og henviser i sidste ende til Pakkerejse-Ankenævnet, men håber naturligvis altid at finde en løsning direkte med dig.

Bestilling af flybillet

Deltageren bestiller selv sin flybillet og afholder selv omkostningerne hertil.

Du bestiller selv ekstra tilkøb af bagage og afholder selv omkostningerne hertil.

Rallysupport giver meddelelse om, hvorvidt en tur bliver afholdt. Vælger deltager at booke flybillet før dette, er det for egen regning. Hvis turen ikke bliver gennemført, refunderer Rallysupport ikke beløbet for evt. købte flybilletter.

Regler ved forsinkelse af fly

Hvis dit fly er forsinket, afholder du selv udgifter til at komme hen til hvor vi er. Det aftales med turlederen, hvordan og hvor du møder resten af gruppen.

Deltageren bestiller selv sin flybillet og afholder selv omkostningerne hertil.

Rallysupport skriver på hjemmesiden hvilke flyafgange der passer med transfer.

Fragt af Bagage og reservedele.

Som udgangspunkt skal du selv have din bagage med i flyet, og du betaler selv for at få det med.

Efter aftale kan du have et ekstra dæk eller hjul med. Det skal aftales med Rallysupport.
 Fragter rallysupport din bagage og udstyr, er det for egen risiko. Skader på hjelme tyveri fra bilen skal din egen forsikring dække.

Øvrige vilkår (kort opsummeret)

  • Du modtager praktisk info senest 30 dage før afgang.
  • GPX filer med ruter sendes en uge før afgang
  • Turpriser kan justeres ved uforudsete stigninger (dog maks. 8 %).
  • Ændringer i booking kan foretages mod gebyr (fra 250 kr.).
  • Manglende fysisk form eller defekt motorcykel kan medføre, at du af sikkerhedshensyn ikke kan fortsætte turen – evt. ekstraudgifter afholdes af deltageren selv.
  • Det kan ikke forventes at der er plads i følgebilen til en deltager eller en deltagers motorcykel.