FAQ!

Vi har samlet de spørgsmål som vi har fået fra jer her.

Mangler du svar på noget, er du altid velkommen til at ringe på 51945177 eller skrive på kontakt@rallysupport.dk


Skal min maskine være indregistreret? 
Ja, vi kører 99% på offentlige veje.

Hvilken motorcykel er egnet?
stort set alt kan bruges. Vi har set gadecykler med konopdæk, 40 år gamle GS'ere, de nyeste BMW 1300 GS, nye og gamle. Der er masser af eventyr, og det er ikke mærket der afgør hvor sjovt det er. 

Hvilke dæk skal jeg køre med på Adventureture?
At vælge dæk er nærmest en religion. Vi har prøvet at køre med lidt af hvert og konklusionen er, at eventyret og oplevelserne ude i verden ikke afhænger af hvilke dækmærke du kører på. Vi kører selv altid på knopdæk, men mange grusveje i Sverige, kan nemt køres på gadedæk. 
Dæk med et mellemstort mønster fungere godt på forskellige overflader.
De giver tilstrækkeligt greb på grusveje og stier uden at ofre for meget rullemodstand på asfalt. Det er dæk som ofte betegnes 50/50.
Vores ruter er meget forskellige, og vejr afhængigt. Har det regnet, er græs virkelig glat at køre på med gadedæk. Er det tørt så kan det meste køres. Vi anbefaler at du har middeldæk eller knopdæk på, det giver den bedste oplevelse, og du får mest muligt ud af vores spor. 

Er turene fysisk krævende?
Ja, men i forskellig grad. Nogle ture er lette og fokuserer på natur og oplevelser, mens andre er teknisk krævende. Turbeskrivelserne angiver niveauet, så du kan vælge det, der passer dig.

Hvordan overnatter vi?
Vi bruger hoteller, lodges, bjerghytter, vandrehjem, Hostels og små lokale steder – afhængigt af destinationen. På ødegården sover vi i telt eller i laden. Hver tur beskriver hvordan vi overnatter.

Kan jeg deltage alene?
Ja! ca. 50 % rejser alene. Ffællesskabet er en stor del af oplevelsen. Du vil hurtigt falde ind i gruppen. Vi har set mange venskaber blevet skabt på turene.

Hvilke papirer skal jeg have med!
Det kan variere fra land til land. Personligt har jeg altid kørekort, registreringsattest og forsikringsbevis med. Forsikringsbeviset er også kendt som Grønt kort – bevis på din ansvarsforsikring uden for EU!  Det er ikke nødvendigt at medbringe det grønne kort inden for EU's grænser samt i Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien.
Inden afgang på turen sender vi en ICE formular du skal udfylde. I tilfælde af ulykke vil vi bede dig om at angive dine kontakter. Den skal udfyldes og sendes til os, eller printes og afleveres sammen med din motorcykel. På Sverigesturene er det ikke nødvendigt.
Når vi fragter din motorcykel, udfylder du et overdragelsesdokument, hvor der står du har overdraget din motorcykel i Rallysupports varetægt. Den kan være nødvendig for os at vise ved grænsepassage. Det skal udfyldes og sendes til os, eller printes og afleveres sammen med din motorcykel. Vi har selve dokumentet som du bare skal udfylde.

Men det vil fremgå af Roadbook’en, hvilke papirer der er nødvendig for den tur du har meldt dig til. Island, Tyrkiet og Marokko kræver det at vi laver et ATA Carnet. 

Jeg har kun en lille tank, er det noget problem?
Ruterne er altid planlagt så vi kommer forbi eller i nærheden af tankstationer, men sørg for at være fuldt tanket når du kommer til lejren om aftenen - det vil guiden også sørge for. Er der ikke tankstationer, vil servicebilen have mulighed for at hente benzin i jerrycans.

Hvad sker der med min tur, hvis jeg bliver syg?
Hvis du bliver syg, er det din rejseforsikring der skal dække turen.

Må jeg sælge min plads til en anden?
Ja, du må frem til afgang sælge din plads til en anden. Bemærk at hvis der er lavet Carnet/tolddokumneter, kan disse ikke ændres uden omkostninger. 

Hvad sker der hvis min motorcykel går i stykker?
Som udgangspunkt er det for egne regning at få samlet din motorcykel op ved nedbrud. Vejhjælpsdækningen på din forsikring dækker typisk at få den fragtet til et værksted eller hjem.  
I praksis samler vi din cykel op med følgebilen, så du ikke skal stå og vente på SOS eller anden vejhjælp. Du bliver faktureret for dette, som du efterfølgende kan få refunderet af din forsikring.

Hvad sker der ved uheld?
Hvis du kommer til skade er det alt afhængigt af hvor slemt det er. Er det et brækket kraveben f.eks så henter vi dig i følgebilen og kører dig på skadestuen. Er det mere alvorligt er det 112, der skal tage over.
Hvis fælgebilen skal hente dig, er det samme procedure som ved nedbrud af MC, du får en faktura for kørte km, som du efterfølgende kan få refunderet ved forsikringen.

Forsikring under transport af motorcykler:
Det er din egen forsikring der skal dække under transport af din MC. Tjek med dit forsikringsselskab om du er dækket. 

Hvad skal jeg selv betale? 
Det er beskrevet under hver enkelt tur, hvad der er inkluderet og ikke er inkluderet, men det gælder for alle ture at du selv skal betale for:

  • Benzin
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • forsikring
  • Flybilletter

Fragt af bagage:
Til og fra destinationen skal du selv fragte din bagage. Du har ikke brug for ret meget. Hver tur har en pakkeliste, som du får tilsendt ved tilmelding.
Hvis turen er fra sted til sted, f.eks i Marokko, Island, Tyrkiet og Balkan så fragter følgevognen din bagage fra hotel til hotel.

Vi fragter ikke bagage ud til destinationen, den skal du have med i flyet. Det er vægtbegrænsning på bil og trailer, samt toldbehandling af bagage/kufferter der gør at vi ikke tager bagagen med i i bilen.

Hvor mange deltagere er der på vores MC rejser?
Det Varierer fra tur til tur. Bil og trailer kan have mellem 10 og 20 motorcykler med afhængigt af model. En K1600 vejer 350 kg, en KTM 450 vejer 120, det er vægten der bestemmer hvor mange vi kan have med.

Vores ødegårdsture er der mellem 40 og 80 deltagere.
På turene til Island, Marokko, Tyrkiet, Balkan, er der normalt 15 deltagere plus guider og Chauffører.