FORÅRSTUR TIL ØDEGÅRDEN I SVERIGE.

Masser af af ruter på de fineste små asfaltveje rundt i landskabet - og gode historier omkring bålet

Jeg har kommet på ødegården de sidste mange år, og har primært kørt på grusveje, men der er så mange fine asfaltveje rundt i området, og de indbyder virkelig til lægge cyklen ned i svingene og accelerer ud af dem. Her er ikke ret meget trafik og vi generer absolut ingen ved at køre her. 

Konceptet med at bo på ødegården er gennemprøvet og vi har nu haft 600 deltagere med på gården. Mange har været med flere gange. Fællesskab, eventyr, bålhygge, løgnhistorier og god mad med rigeligt fløde fra de store gryder over bålet. 

Ødegården ligger ca. 3 timers kørsel fra København og kan nemt nås efter arbejde.
Turen starter torsdag aften, og der er grillpølser, når du kommer frem til gården. 

Alle kan være med på vores ødegårdstur. Hvis du har lyst til at snuse til Adventure miljøet, så er her rig mulighed. Turen afholdes samtidig med vores offroadtur, så der vil være mange forskellige cykler med knopdæk.

Det er muligt at prøve en Yamaha Teneré 700, eller en BMW 310 GS og få lidt grus under dækkene. Det et rigtig godt sted at starte, inden du investerer i knopdæk, eller en ny adventurebike.

Ødegården er udvidet med en spisesal og køjerum i laden. Det gamle høloft er indrettet til fællesrum, hvor vi mødes torsdag og fredag aften til briefing og fortællinger fra dages ture.

Vi inddeler alle på hold med 3-8 stykker på hver. Vi laver grupperne efter hvilket niveau du ønsker at køre på. I navigerer selv og der er ikke en guide der kører forrest. 

Dato

Torsdag den 28. til søndag den 31. maj 2026

Pris

2495,-

Distance

120 - 250 km.

Overnatning

3 x overnatning på ødegården. Du kan sove i køjerum i laden, i shelter, i eget telt eller hængekøje. Du kan for egen regning bo på Fegen vandrehjem, der ligger 4 km. derfra.

Startby

Vores ødegård ved Fegen

Slutby

Vores ødegård ved Fegen

Ud og hjemrejse

Du kører selv frem og tilbage. Vi har lavet spor fra de 3 færger op til gården, som du kan køre, evt. sammen med nogle af de andre deltagere. 

Pension

3 x aftensmad 3 x morgenmad

Frokost

Du får udleveret en madpakke og lidt snacks. Sodavand kan købes på stedet.

Niveau

1. nybegynder 2. Let øvet 3. Øvet og 4. Erfaren
Læs mere om niveauer her!

Guide

Der kører en guide med på et nybegynderhold om fredagen. 

Kør selv

Vi inddeler jer i små hold. I navigerer selv ruten efter det udleverede spor.
Vi laver som regel også et begynder hold med guide.

Supportbil

Vi har en kassevogn på ødegården, der kan samle cykel og fører op ved evt. nedbrud.

Ruterne

Terrænet omkring Fegen er meget smukt, med masser af skove, søer og flot natur. Hvis man holder sig væk fra de store hovedveje, er stort set alle veje rigtig fede at køre på. Masser af sving og bakker. 

Vi har lavet ruter fra henholdsvis Gøteborg, Halmstad og fra Helsingborg til ødegården, så turen  kan starte allerede, når du kommer til Sverige. 

Vi har kortlagt mange ruter efterhånden, og hver gang vi har været der, har vi udbygget ruterne. 

Dagsprogram

Dag 1

Torsdag den 28. maj. 
16:00 - 19:00 Indtjekning og indkvartering
19:30 Aftensmad
20:30 Velkomst og Briefing
21:00 Bålet er tændt til de sidste går i seng

Dag 2

Fredag den 29. maj.
07:00 Morgenmad
09:00 afgang på dagens ture
09:00 Kursus for nybegyndere med bbaa.dk starter
15:30 eftermiddagskaffe og en kold øl på terrassen
18:00 Aftensmad
20:00 Samling i laden
21:00 Bålet er tændt til de sidste går i seng

Dag 3

Lørdag den 30. maj.
07:00 Morgenmad
09:00 afgang på dagens ture
09:00 Level 2 kursus med bbaa.dk starter
15:30 eftermiddagskaffe og en kold øl på terrassen
18:00 Aftensmad
21:00 Bålet er tændt til de sidste går i seng

Dag 4

Søndag den 31. maj.
07:00 Morgenmad
09:00 afgang på dagens ture, til dem der vil have en formiddagstur inden hjemrejse. Alternativt kørsel af spor mod en af de tre færger.
11:00 Gården lukker ned, tak for denne gang.

Niveau

Turen er åben for alle niveauer. 

Hvad er inkluderet i pakken:

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatning på ødegården, i laden, Shelter, eget telt eller hængekøje. 
  • 3 x Morgenmad 2 x madpakke og 3 x aftensmad.
  • Gpx ruter.
  • Servicevogn med alt værktøj og opsamling af din motorcykel ved nedbrud.

Prisen inkluderer ikke:

  • Færgebillet
  • drikkevarer. Der kan købes øl og sodavand til 15 kr. pr. stk.
  • Benzin
  • Evt. indkvartering på Fegen vandrehjem.

Transport

Du kører selv frem og tilbage. Hvis du tager motorcyklen på en trailer, er der masser af parkeringsplads på gården.

Praktisk Info

Overnatning:

Telt: Der er masser af plads på grunden til at slå dit telt op.
Hængekøje: Der er masser af træer der er egnet til at hænge en hængekøje op i.
Shelter: Der er to store Shelters med plads til 3-4 stykker i hver. Der er madrasser i dem.
Sovesal i laden: Der er indrettet køjerum med sengepladser, med madrasser. Medbring evt. et lagen og pudebetræk
Campingvogn: Der er masser af plads til at tage sin campingvogn med.
Vandrehjem: Det er for egen regning også muligt at bo på Fegen Vandrehjem. Det ligger 4 km. fra gården.

Mad:
John Danø Skjøth står for maden til os. Der er nybagte boller til morgenmaden, frugt og havregrød. Aftensmaden er en gryderet på bålet med kartoffelmos/ris til. Det er god simpel mad. Hvis du har allergier så bare sig det til John. 

Ved nedbrud:
Vi har en kassevogn med al gængs værktøj med. Hvis du ikke kan køre mere, får vi samlet dig op og fragtet din cykel med tilbage til gården. Det er ikke alle steder kassevognen kan køre ind. Hvis der er uheld, hjælpes i selvfølgelig ad i grupperne, men i sidste ende er det for egen regning og ansvar at få bugseret din cykel ud. Vi anbefaler at du har vejhjælp på din forsikring, så kan du få din MC fragtet hjem hvis den eller du selv ikke kan køre hjem.

GPX filer:
Vi sender dig GPX filer med ruter ca. en uges tid før afgang. Kan du ikke få ruterne ind på din gps eller tlf. så kan vi hjælpe dig oppe på gården. Tag dit kabel med til gpsén, så kan vi overføre filerne direkte fra computeren.

Guide:
Der er som udgangspunkt ikke en guide der kører forrest. I navigerer selv ruten 

Holdinddeling:
Vi inddeler jer i grupper, der passer nogenlunde sammen.
Når du har kørt om fredagen, er der mulighed for at vælge et nyt hold til om lørdagen. 

Navigation:
Hvis du ikke har erfaring med navigation, opfordrer vi til blot at downloade et navigationsprogram på din tlf. Så kan du starte med at køre efter det. Hvis du bliver bidt af navigering, så kan du altid købe navigationsudstyr. Vi kører selv med Garmin Tread, Garmin 276cx og DMD2

Vi har navigationsværksted i garagen, hvor Peter står med computerne og retter ruter til, hvis feks. en deltager kommer tilbage med en rettelse. Der kan du se, hvordan navigationsprogrammer som Basecamp, Stegra, GaiaGps osv. virker. Det er ikke et kursus, men Peter deler gerne fif og tricks. 

Aflysning:
Hvis du bliver syg eller forhindret i at komme, er du altid velkommen til at sælge din plads til en anden helt hen til afgang.
Indtil 30 dage før afrejse, kan du kan flytte din betaling til en anden tur. Herefter er det ikke muligt at overføre beløbet til en anden tur.
Se mere under rejsebetingelser.

Information

4 dage / 3 nætter
28. - 31. maj 2026
120 - 250 km
2495 kr.